1. Måling af belægningstykkelse
Standardkrav: Dekorativ forkromning er normalt større end eller lig med 0,2 μm, mens funktionel forkromning (såsom hård krom) kræver større end eller lig med 10 μm, specifikt i henhold til GB/T 11379-2008 eller designspecifikationer.
Målemetoder:
Røntgenfluorescens (XRF): Ikke-destruktiv testning, nøjagtighed ±0,1μm.
Magnetisk/hvirvelstrømstykkelsesmåler: Velegnet til jern-baserede eller ikke-jernholdige metalsubstrater, bærbar, men kræver kalibrering.
Mikroskopisk tværsnitsmetode: Destruktiv testning, højeste nøjagtighed (±1μm).
2. Vurdering af belægningens ensartethed
Multi-punktsmåling: Brug en tykkelsesmåler til at måle på forskellige steder på emnet (f.eks. flade sektioner, hjørner). tykkelsesvariationen skal være mindre end eller lig med 10 %.
Visuel inspektion: Visuel inspektion eller hvidt lys-billeddannelseskomparator for at kontrollere farveforskel og glans (dekorativ plettering kræver større end eller lig med 80GU).
3. Adhæsionstest
Tvær-skæringstest (GB/T 9286): Efter kryds-skæring anses tapeafskalningstest, belægningsafskalningsareal Mindre end eller lig med 5 % for kvalificeret.
Termisk stødtest: Hurtig afkøling efter opvarmning til 250 grader, ingen blærer eller afskalning af belægningen.
4. Hårdhed og slidstyrke
Mikrohårdhedstest: Forkromet hårdhed skal være større end eller lig med 800HV (hård krom).
Frem- og tilbagegående slidtest: Simulerer faktiske slidforhold for at evaluere belægningens holdbarhed.
5. Verifikation af korrosionsbestandighed
Saltspraytest (GB/T 10125): Neutral saltspraytest Større end eller lig med 96 timer uden rød rust (dekorativ forkromning).
Salpetersyrestripningsmetode: Nedsænkning i 90 graders salpetersyre, ingen bobler inden for 30 sekunder indikerer tilstrækkelig tæthed.
6. Porøsitet og defektpåvisning
Vakuumtestmetode: Detekterer porøsitet gennem trykændringer. Ultralyds-/-røntgeninspektion: Bruges til at detektere revner eller porer i belægningen.
